Om tekstilmærker

 

Når det gælder fødevarer ved de fleste, hvad de skal se efter, men når det kommer til tekstilmærker er det en jungle. Der findes desværre ikke entydighed her, og det skaber en del forvirring og misforståelser. Et af de største problemer er at Øko, Eko eller Oeko ikke betyder Økologisk men miljøvenlig eller naturlig.Jeg skal her forsøge at skabe lidt klarhed, men først lidt stof til eftertanke:

 

  • Økologisk: For at noget kan være økologisk skal det være dyrket eller avlet under kontrollerede forhold. Dvs at fisk og vildt kun kan være økologisk såfremt det er opdrættet og ikke hvis det er vildtlevende.
  • Fairtrade: Man behandler bønderne godt mht pris og kræver man overholder lokale betingelser for arbejdsmiljø, men hvordan er det lige med disse regler i f.eks Burkina Faso og hvordan er det lige med de lokale love om sprøjtegifte og sikkerhedsudstyr?
  • Miljømærker: Med undtagelse af Svanemærket må der bruges konventionel bomuld, der har været skyld i sygdom og død blandt børn og bønder i ulande. Alligevel ligestilles EU blomsten og Svanen fra officel dansk side.
  • OekoTex 100: Vildledende mærke. Er IKKE Økologisk, er ligeglad med produktions og arbejdsmiljø. Sikrer alene renhed i 4 kategorier afhængig af målgruppen: Babyer, om der er "hudkontakt" eller ej eller om det er gardiner eller andre boligtekstiler, men hvilken kategori er det lige du står med i hånden?

Læs om de enkelte mærker nedenfor:

Økologimærker:

GOTS EKO Soil Association ICEA
Naturland   Debio Demeter EcoCert
IVN IVN ETKO Oregon Tilth
OneCert Krav Ø-mærket EU's økologimærke

Miljømærker:

Svanen Blomsten Den Blå Engel   Bra Miljöval  

Øvrige mærker:

Fairtrade FSC Oeko-Tex 100 Oeko-Tex 100 Plus

GOTS – Global Organic Textile Standard

Det første tiltag mod en international fælles certificering. Mærket kan findes på tøj og tekstiler, hvor fibrene er økologiske eller produceret på marker, der er under omlægning til økologi. Under mærket skal der stå, hvilken type det drejer sig om. Egentligt skal mindst 95 procent af fibrene i tøjet være økologiske, men hvis der er mindre, skal det fremgå. Tekstiler med helt ned til 70 procent indhold af økologiske fibre kan få mærket, hvis der under mærket står, at tekstilet kun indeholder 70 procent økologiske fibre. Der bliver også stillet en række krav til fremstillingen af tøjet. Fx er der en liste med stoffer, der må bruges i produktionen af tekstilerne. Det betyder, at alle blegemidler, farvestoffer, vaskemidler osv. lever op til krav om miljø og sundhed. Alt spildevand bliver renset effektivt. Og de internationale arbejdstagerrettigheder overholdes. GOTS er en sammenslutning af organisationer, der enten bruger sit eget mærke eller GOTS-mærket. Læs mere på www.global-standard.org Tilbage til top

EKO

EKO-mærket er nok det mest hyppigt forekommende økologimærke, der uddeles af den hollandske organisation SKAL. SKAL er et hollandsk firma, der er bemyndiget til at certificere økologiske varer. Desuden har SKAL autorisation til at certificere økologiske varer i flere andre lande – f.eks. Tyskland og England. EKO-mærket er derfor det kontrolmærke, som man oftest møder på importerede økologiske madvarer, tekstiler og trævarer. Certificering sker i henhold til GOTS. Læs mere på http://www.skal.nl Tilbage til top

The Soil Association

Englands førende organisation for certificering af økologiske varer og bedrifter. The Soil Association formål er at forske, udvikle og fremme bæredygtige relationer mellem jorden, planterne, dyrene, mennesker og biosfæren. Dette skal gøres for at sikre sunde fødevarer og andre produkter, og samtidig beskytte miljøet. De har bl.a. udviklet standarder i følgende kategorier:

  • Tekstiler
  • Økologisk landbrug
  • Forhandlere
  • Importører
  • Skovbrug og papir
  • Dambrug
  • Kosmetiske produkter

Læs mere på www.soilassociation.org Tilbage til top

ICEA – Istituto per la Certificazione Etica e Ambientale

Italiensk organ der certificerer alt fra mad til tekstiler og ferierejser i henhold til GOTS Læs mere på www.icea.info Tilbage til top

Naturland

En tysk forening hvis standarder både er økologiske og miljøfokuseret. De opfylder den internationale økologi-standard (IFOAM) og har på mange måder en højere standard en EU's økologimærke Læs mere på www.naturland.de Tilbage til top

Debio

Det norske Ø-mærke Mærkets regler er udarbejdet i overensstemmelse med den internationale økologi-standard (IFOAM) og overholder den norske lovgivning om økologisk produktion. Læs mere på www.debio.no Tilbagetil top

Demeter

Demeter-produkter er ikke alene økologiske – de er desuden dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernærings-kvalitet. Udgangspunkt er en Biodynamisk landbrug metode, der stammer fra Rudolf Steiners Landbrugs kursus i Koberwitz i 1924. Demeter-mærkerne er internationale garanti-mærker for kontrolleret biodynamisk dyrkning og forarbejdning. Reglerne kontrolleres af Demeter-forbundet. Læs mere på www.biodynamisk.dk Tilbage til top

Ecocert

Et fransk økologimærke til bl.a. kosmetik, hvor højest 5 procent af ingredienserne må være syntetisk fremstillet. For at få det økologiske mærke på kosmetik skal mindst 10 procent af ingredienserne være økologiske. Men mindst 95 procent af de stoffer, der kan certificeres som økologiske, være økologiske. Vand, salte og mineraler kan ikke certificeres som økologisk. Kriterierne for mærket indeholder lister med forbudte og tilladte stoffer. Fx er syntetiske parfume- og farvestoffer, nanopartikler, parabener mv. ikke tilladt. Læs mere på www.ecocert.com Tilbagetil top

Det internationale forbund for naturtekstilindustrier IVN

IVN, er en førende sammenslutning af selskaber, som blev etableret for at producere højkvalitets naturlige tekstiler i henhold til de strengeste økologiske og sociale retningslinjer. Certificerer i henhold til GOTS. Blå certifikat er minimum 95% økologisk mens den røde er 70 – 95% økologisk Læs mere på www.naturtextil.com Tilbage til top

ETKO – Ekolojik Tarim Kontrol Organizasyonu

Et tyrkisk certificering i henhold til GOTS Læs mere på www.etko.org Tilbage til top

Oregon Tilth

Amerikansk certificering i henhold til GOTS Læs mere på www.tilth.org Tilbage til top

OneCert

Endnu et amerikansk certificering i henhold til GOTS Læs mere på www.onecert.net Tilbage til top

Krav

Det svenske økologimærke hedder Krav. KRAV er en organisation, der er bemyndiget af den svenske stat til at kontrollere og certificere økologisk produktion. Mærket ses især på madvarer. For at få mærket skal landbruget som minimum opfylde EU's regler om økologisk landbrug. KRAV-kontrollen omfatter alt fra regler om tilsætningsstoffer, brug af bekæmpelsesmidler og gødning og dyrehold. Læs mere på www.krav.se Tilbage til top

Ø-mærket

Det danske Ø-mærke anvendes ikke på tekstiler men sættes på landbrugsvarer og angiver, at varen er statskontrolleret økologisk og er dyrket ifølge EU’s regler for økologisk landbrugsproduktion – herunder enkelte danske særregler – eller de danske regler for økologisk husdyrproduktion. Udenlandske økologiske fødevarer kan få mærket, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark. Økologisk betyder, at der ikke er anvendt bekæmpelsesmidler i produktionen – på nær få undtagelser (f.eks. svovl). Kunstgødning er forbudt, og der må som hovedregel ikke anvendes gødning fra "ikke økologiske" dyr. Husdyrene får ingen vækstfremmere, og mindst 80% af foderet er økologisk (90% for køer, får og geder). Benmel, bestråling og genmodificerede organismer (GMO) er heller ikke tilladt. Ø-mærket stiller ingen krav til materialer anvendt til f.eks emballage. Der må bruges 38 udvalgte tilsætningsstoffer i Ø-mærkede fødevarer. Det er kun 1/10 af, hvad der er tilladt i "ikke Økologiske" varer. Siden maj 2001 har det været muligt at Ø-mærke økologiske non-food-produkter, såsom juletræer og potteplanter. I marts 2004 blev det ligeledes muligt at Ø-mærke opdrætsfisk. Plantedirektoratet kontrollerer, at reglerne overholdes. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk Tilbage til top

EU’s økologimærke

EU’s økologilogo svarer nogenlunde til det danske røde Ø-mærke. Fødevarer mærket med EU’s mærke kan, efter kontrol i Danmark, også mærkes med det røde Ø-mærke. Mærket blev vedtaget i december 1999 og gælder i alle EU-lande. Mærket er frivilligt og kan benyttes til landbrugsprodukter, der opfylder EU’s krav for økologisk jordbrugsproduktion. Anvendelse af mærket forudsætter en kontrol foretaget af de ansvarlige nationale myndigheder. Denne kontrolordning skal sikre forbrugernes interesser og at produktionskravene overholdes. Kontrollen skal ske mindst én gang årligt. Læs mere på ec.europa.eu Tilbage til top

Det nordiske miljømærke Svanen

Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer – de såkaldte non-foodprodukter. Mærket har eksisteret siden 1989 i de nordiske lande og Danmark tilsluttede sig ordningen i 1997. I dag findes der 60 produktgrupper og serviceydelser med ialt ca. 2.300 svanemærkede produkter på det danske marked. Svanemærket viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. Der sættes bl.a. grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen. Reglerne baseres på vugge-til-grav-vurderinger og opdateres med faste mellemrum. Reglerne vedtages af Nordisk Miljømærkenævn, der har en repræsentant fra hvert af de nationale nævn, heriblandt det danske. I de nationale nævn sidder repræsentanter fra stat, forbruger- og miljøorganisationer samt handel og industri. Kontrollen udføres i Danmark af Miljømærkesekretariatet. Læs mere på www.ecolabel.dk Tilbage til top

EU’s miljømærke Blomsten

EU’s miljømærke har eksisteret siden 1992. Der er udarbejdet kriterier for 34 produktgrupper. Blomsten tildeles produkter og serviceydelser, der er mindst miljøbelastende inden for en varegruppe. I lighed med det nordiske svanemærke stiller EU-Blomsten en række miljøkrav (f.eks. krav til grænser for anvendelse og udledning af giftige stoffer samt ressource- og genanvendelighedskrav), som produktet skal opfylde for at kunne få mærket. I Danmark udføres kontrollen af Miljømærkesekretariatet. Reglerne er baseret på vugge-til-grav-vurderinger og opdateres med faste mellemrum. Udviklingen af regler foregår i samarbejde mellem medlemslande og repræsentanter for industri, handel og miljø- og forbrugerorganisationer. EU-Kommissionen vedtager reglerne. Her i landet findes mærket blandt andet på vaskepulver, tekstiler, maling, madrasser og papir. Læs mere på www.ecolabel.dk Tilbage til top

Der Blaue Engel

Det tyske miljømærke Der Blaue Engel er et tysk statsligt miljømærke, der første gang blev uddelt i 1978. Ca. 4.000 produkter bærer mærket i Tyskland. Herhjemme findes mærket kun sjældent. Mærket tildeles produkter, der er mindst miljøbelastende indenfor en varegruppe. Reglerne tager udgangspunkt i vugge-til-grav-vurderinger og en miljømærke-jury, nedsat af de tyske miljømyndigheder, beslutter hvilke varegrupper, der kan få mærket. Læs mere på www.blauer-engel.de Tilbage til top

Bra Miljöval

Bra Miljöval er et privat svenske miljømærke, som blev udviklet i 1990 af den svenske naturfredningsforening (SNF) og detailhandlen. Mærket bygger på vugge-til-grav-vurderinger, som naturfredningsforeningens eksperter bruger til at fastsætte kriterierne. Naturfredningsforeningen kontrollerer varerne ved stikprøver. I Danmark findes Bra Miljöval på f.eks. håndsæbe, shampoo og servietter. Læs mere på www.naturskyddsforeningen.se Tilbage til top

Fairtrade

Fairtrade mærket er ikke et miljø- eller økologimærke, men derimod et mærke for bæredygtig handel. Mærket er internationalt og administreres i Danmark af Fairtrade Mærket Danmark . Mærket findes på f.eks kaffe, te, bananer og kakao. Repræsentanter fra FLO-CERT kontrollerer, at handelen er bæredygtig, at bønderne sikres en garanteret mindstepris samt langtidskontrakter, der arbejder hen imod en økologisk bæredygtig produktion. Læs mere på www.fairtrade-maerket.dk Tilbage til top

FSC – Forest Stewardship Council

Den internationale organisation Forest Stewardship Council (FSC) – et samarbejde mellem bl.a. miljøorganisationer, skovbrug og tømmerhandlere – har opstillet retningslinier for et bæredygtigt skovbrug. Det betyder bl.a., at skovdriften ikke må føre til rydning af skoven, at den skal foregå kontrolleret under hensyn til den lokale befolkning, og at der tages hensyn til skovens mange forskellige plante- og dyrearter. Ses på papir, havemøbler, spækbræt og grillkul. Læs mere på www.fsc.dk Tilbage til top

Oeko-Tex 100

Oeko-Tex 100 mærket garanterer, at forbrugeren undgår en række problematiske stoffer i produkterne. For at opnå mærket skal producenten have udstedt et certifikat fra Teknologisk Institut, som står for administration af Oeko-Tex-mærket i Danmark. Oeko-Tex 100 er især berettiget indenfor kunststoffer produceret i lande med klare og strenge miljøregler, men som certifikat på naturstoffer og produkter fra ulande må det være en ringe trøst at produktet er rent, når bønder, arbejdere og lokalmiljø har lidt overlast. Oeko-tex 100-mærket sikrer mod:

  • Indehold af allergifremkaldende farvestoffer og farvestoffer, der kan afgive kræftfremkaldende stoffer.
  • Rester af pesticider og klorede fenoler er minimeret.
  • Minimal afgivelse af tungmetaller.
  • Indhold af formaldehyd eller indeholdet af formaldehyd under Oeko-tex's grænseværdi.

Læs mere på www.okotex.dk Tilbage til top

Oeko-Tex 1000 eller Oeko-Tex 100 plus

Oeko-Tex 1000 er en afprøvning og system til certificering af miljøvenlige produktionsanlæg. Standarden hævder at give en objektiv vurdering af effektiviteten af en virksomheds handlinger med at minimere de miljømæssige virkninger af deres produktionsanlæg. For at modtage certifikat i henhold til Oeko-Tex 1000, skal virksomhederne opfylde de fastsatte kriterier for miljøvenlige fremstillingsprocesser og fremlægge bevis for, at i de sidste 30% af den samlede produktion allerede er certificeret i henhold til Oeko-Tex 100. Er produktet både Oeko-Tex 1000 og Oeko-Tex 100 kan det kaldes Oeko-Tex 100 plus. Læs mere på www.okotex.dk Tilbage til top