I midten af 1800 tallet søgte man efter en billigere måde at lave silke. Silkeormen levede udelukkende af morbærblade. Silke måtte derfor bestå af træ. Så man kogte et træ. Georges Audemars var den første der udviklede denne kunstsilke men det varede mange år før en industriel fremstillingsproces for denne cellulosefiber var på plads. Den tekniske fremgangsmåde ved fremstillingen af viskose er følgende: træ skæres og rives til en pulp, der tilsættes natronlud og damp til kogepunktet. Den behandlede masse vaskes, bleges, sorteres og renses og tilsættes derefter atter natronlud, så massen omdannes til alkalicellulose. Ved tilsætning af svovlkulstof får man et xantogenat.

Der tilsættes atter fortyndet natronlud, så man får den tyktflydende viskosespindemasse. Denne filtreres og ledes i et surt udfældningsbad gennem spindedyser af forskellig finhed, og i dette bad størkner fibrene. De trækkes ud af spindebadet i form. I sagens natur er viskose bio-nedbrydeligt, og markedføres bl.a. under navne som Rayon og Tencel