|
Hør er en plante på 50-100 cm, der dyrkes både for olien fra frøene og taverne i stænglen (oliehør og spindehør). Spindefiberen fremkommer ved at frigøre taverne i stilken, der indeholder 10-20 enkeltfibre sammenklistret med lignin og pektin. Først rives frøkapslerne af på en hørrive med metaltænder, taverne tørres og renses og rødnes derefter i vand, en forrådnelsesproces, der ødelægger den ydre bark. De rødnede taver brydes og skættes, slås, fri for de fleste skæver eller træsplinter. Derefter hegles hørren, dvs. den kæmmes, ved at taverne trækkes gennem en finere metalkam, så fibrene skilles i heglet hør og blår. Hegleblåren kan også spindes til de grovere garner.
Udvinding af spindbare hørtaver indebærer en række tids- og arbejdskraftkrævende processer, Derfor er hør en forholdsvis dyr fiber.
Dyrkningsmæssigt er konventionel hør ikke så sprøjtekrævende som bomuld - kun ca. 20% i forhold til, og produktionsmæssig er det væsentligt renere, men kræver en del vand.
Langt hovedparten af økologisk hør dyrkes alene til olieproduktion og kun en brøkdel til tekstil.
Hør bleges på lignende måde som bomuld, men kræver mere langvarig behandling, fordi rå hør bl.a. indeholder mere farvestof. Ved fuldblegning af hør er vægttabet ca. 20 %, af bomuld kun ca. 5 %. Hørgarner bleges mere eller mindre, nemlig kvart bleget, halv bleget, trekvart bleget og fuld bleget. Den ikke fuldblegede vare kaldes »uklaret«, i modsætning til »klaret«, som betyder fuldbleget. En uklaret vare har længere levetid end en klaret.
Økologisk hør kan ikke fuldbleges med brintoverilte. Ønskes en kridhvid hør må man ty til konventionel hør evt. med Øko-Tex standard 100 certificering |
Artikler